trunte

Oct 7, 2008 at 14:02 o\clock

Min amerikanske bulldog

by: larslarsen   Keywords: hund, bulldog

jeg har lige været hjemme hos mine forældre i weekenden, hvor vi hyggede os og fik dejlig mad. Min dejlige amerikanske bulldog bor hjemme hos mine forældre, da jeg desværre ikke må holde hund i den lejlighed, hvor jeg bor. Jeg savner rigtig meget at have min hund i det daglige, men jeg håber at jeg snart får ham tilbage igen. Jeg er helt klart til amerikanske bulldogs og bulldogs i det hele taget, for de har en personlighed som ingen andre hunde kan måle sig med! De er utrolige kærlige, legesyge, trofaste, opmærksomme, hengivne og loyale. - Man kan simpelthen ikke få en bedre hund. Det er dejligt, at se ham stor-trives hjemme hos mine forældre - han bliver forkælet rigtigt meget, for de syntes også at han er en helt fantastisk hund. Det er super ærgeligt, at amerikanske bulldogs har et dårligt ry, for det er de færreste af dem som fortjener det ry de har fået. Jeg kan kun varmt anbefale at man anskaffer sig en amerikansk bulldog, som familiehund, for de er rigtig gode til børn, og de vil være en ven for livet!