Vild pakkeleg
Start med at alle gaver lægges på midten af et bord eller i midten af en rundkreds. Man kan godt være flere end 10 personer, men alle skal kunne nå pakkerne. En spiller starter med at slå med terningerne - får man en 6'er (eller to) må man tage en (eller to) gaver. Når alle gaver er fordelt ud på de heldige, stiller man et æggeur på tid (kun den der stiller uret, skal kende den præcise tid) - f.eks. 15 eller 30 minutter.
Du kan jo også underholde børnene med billige børnebøger
Herfra gælder det om at tage gaver fra de andre - selvfølgelig kun når man slår en 6'er. Når uret ringer, beholder man de gaver man har foran sig. Legen kan udvides med at du skal aflevere en gave til den der sidder til venstre for dig når du slår en 1'er, og aflevere til højre når du slår en 3'er.
