kadence

Jeg ser pyrus julekalenderen med mine børn og jeg nyder at få denne oplevelse med mine børn. Jeg ser på mine børn og oplever hos dem det som jeg selv kan huske at julekalendere var for mig som barn. Det er en hyggelig tid og der er noget helt særligt over det med at man kun ser et afsnit om dagen. Der er en forventningens glæde over at få serveret det lidt af gangen. Spørgsmålene hober sig op hos børnene? Hvad sker der mon i næste afsnit? bliver der nogensinde jul? bliver pyrus og veninden mon kærester? Men hele tiden må man vente på at få svar. Jeg tror det er sundt at have noget gå og glæde sig til i stedet for at man bare får det hele forærende når man vil.