Slagsange
Der er snart ikke det emne, man ikke kan søge en sang op omkring. Der er skrevet sange om alt fra kaffe, milkshake og andre madvarer til kraner, fodboldhold, computerspil, sko og gummibåde. Det er ikke noget problem at skrive et godt hit, man skal bare have den rette punchline.
Når selv det danske fodboldlandshold gennem tiden har præsteret at lave adskillige store hits, som de fleste danskere den dag i dag stadig kan skråle med på, så må der jo være noget om det.
Et af de emner, der endnu mangler en ordentlig slagsang, er hårde hvidevarer. Og det kan i grunden godt undre. Hvem kan undvære glæden ved at stille opvasken i opvaskemaskinen, kunne vaske sit tøj i vaskemaskinen og tørre det i tørretumbleren? Det må da være en opgave for nogle af de mange danske sangskrivere, som prøver kræfter med så meget andet også.
