Colin in memoriam
Colin Steele McRae (5. august 1968 - 15. september 2007) var en skotsk rallykører. Han var verdensmester i 1995 og blev nr. to i 1996, 1997 og 2001 samt nr. tre i 1998.
Colin McRae var søn af Jimmy McRae, der var femdobbelt britisk rallymester, så det var nærliggende for ham at forsøge sig i sportsgrenen også. Hans første forsøg var som medkører, men snart tog han selv rattet i 1986. Allerede i 1987 deltog han første gang i et løb i VM-serien, men der gik nogle år, inden hans første sejr kom i 1993. Siden da blev det til i alt 25 sejre i VM-løb, og i 1995 vandt han det samlede VM i sin Subaru. I de følgende år lå han konstant i toppen uden dog at kunne gentage VM-serien. Han bidrog dog kraftigt til, at Subaru tre år i træk vandt konstruktørernes VM.
Alle vil gerne give en god fotograf med efterfølgende bryllupsgave. Men skal det være en smart foto collage, skal der også sørges for gode digitale billederI 1999 skiftede han til Ford Focus, og også i denne vogn vandt han flere løb. Med sin karrieres 25. sejr i 2002 satte han på den tid ny rekord i rallysporten – en rekord der dog siden er blevet slået. I 2003 skiftede han til Citroën, men efter blot et år og en samlet syvendeplads, var der ikke længere plads til McRae på fabriksholdene.
I stedet forsøgte han sig på andre områder og deltog i 2004 i Paris-Dakar-løbet og i Le Mans løbet. De følgende år kørte han enkelte rallyløb, og kort inden sin død udtalte han, at han var i gang med at finde plads til at kører 2008-sæsonen i rally.
Colin McRae var gift og havde to børn. Familien boede nogle år i Monaco, men vendte tilbage til udgangspunktet i Skotland. Hans bror, Alister, var i en årrække også aktiv rallykører, men dog med langt mindre succes end Colin.
Colin McRae omkom i et helikopterstyrt nær sit hjem i Skotland. Med i helikopteren var også hans femårige søn og to venner af familien, der alle ligeledes omkom.
