Må jeg bede om mit spabad
Var det lækre sild vi så engang på Baywatch;-)
Baywatch var en populær amerikansk tv-serie om livreddere på stranden i Los Angeles, Californien. Seriens 243 afsnit blev produceret og sendt fra 1989 til 2001, og er ifølge Guiness Rekordbog den mest sete tv-udsendelse i verden nogensinde. Den er blevet sendt 142 lande og er blevet oversat til 44 sprog, og menes at have haft over 1,1 mia. seere ugentligt.[1]
De var aldrig i et spabad.
Serien blev produceret af David Hasselhoff, der købte rettighederne til serien, efter at den oprindelige producent droppede den. Han havde samtidig en af hovedrollerne i serien. Det meste af serien er indspillet på solrige strande i Los Angeles, men fra og med 10. sæson flyttedes optagelserne til Hawaii, og de følgende afsnit bærer navnet Baywatch Hawaii. To år efter serien sluttede blev nogle af Baywatch-stjernerne genforenet, da man lavede filmen Baywatch Hawaiian Wedding. Der blev desuden lavet en såkaldt spinoff-serie, Baywatch Nights, som dog aldrig slog igennem i samme omfang.
Baywatch blev af mange kritiseret for dens letpåklædte kvindelige medvirkende, der ofte poserer i badedragt, også når de ikke befinder sig på stranden. Men det ændrede ikke ved seriens popularitet. Flere af skuespillerne, bl.a Pamela Anderson og Carmen Electra, fik deres internationale gennembrud i Baywatch-årene.
Herhjemme er serien blevet sendt adskillige gange på både TV 2, TV3 og senest på Kanal 5.
